Menu Skip intro

SHORTENINGS OG FRITURE

Dragsbæks shortenings er velegnet som dejfedt samt som fedtkilde i eksempelvis småkager. Det er et margarineprodukt uden vand, emulgatorer og tilsætningsstoffer – det er kort og godt rent fedt. Vores shortenings fås i både fast og flydende form, de er korte i teksturen og ikke plastificerede, så de er nemme at mikse ind i dejen. 

Dragsbæk producerer endvidere forskellige fritureprodukter til både friturestegning og pandestegning. Inden for denne produktkategori laver vi primært skræddersyede løsninger til alt lige fra fiskeindustri og storkøkkener til bagerier og frikadelleproducenter med mere. 

Især vores Høj Oleinsyre-rapsolie (HORO) er en efterspurgt løsning blandt mange af vores kunder. HORO har den fordel, at den kan stege ved højere temperatur, end en traditionel rapsolie, uden at være skadelig eller give afsmag. Alle vores fritureolier er varmestabile, drøje i brug og har en lang levetid. 

Høj Oleinsyre-rapsolie er et produkt, vi oplever en stadigt stigende efterspørgsel på, men vi er også leveringsdygtige i animalske fedtblandinger baseret på eksempelvis svine- eller oksefedt.

 

Dragsbæk A/S, med hovedsæde i Thisted, er producent og leverandør af et bredt sortiment af fødevarer til forbrugere og professionelle både i og udenfor Danmark.