Menu Skip intro

HISTORIEN I DRAGSBÆK

Hvor der er vilje til forandring, er der en vej. I dag hedder det innovation. Dragsbæk har altid været drevet af en innovativ tankegang baseret på kendskab, indsigt og samarbejde med kunder og forbrugere. 
Det har været kendetegnende for vores udvikling fra margarineproducent til en moderne fødevarevirksomhed.

Historien begynder i 1923, hvor ægteparret Gudrun Marie og Carl Wilhelm Nielsen opstarter margarineproduktion på Simons Bakke i Thisted.

På det tidspunkt var der allerede én margarinefabrik i Thisted, der solgte margarine til byens købmænd. Carl Wilhelm Nielsen måtte derfor pakke salgsvognen og sælge Dragsbæk margarine direkte til de store landbrug, hvor mange munde skulle mættes hver dag.

Produktionen gik godt frem til 2. Verdenskrig, hvor krigen satte en brat stopper for levering af råvarer.  
I 1946 kom der igen gang i margarineproduktionen, men kort tid efter døde Carl Wilhelm Nielsen.
Gudrun Marie Nielsen drev virksomheden videre med sønnen Poul Nielsen, og senere indtrådte den yngste søn, Mogens Nielsen også i virksomhedens ledelse. Hårdt arbejde, fokus på omkostninger og en innovativ tankegang baseret tætte kunderelationer og indsigt skabte grundlaget for det, der i dag er Danmarks største producent af specialfedtstoffer.

En del af Dragsbæk blev solgt til Orkla i 2006 som et led i at i mødegå en endnu stærkere fremtid. Dragsbæk bygger i dag videre på de stærkeste elementer. Den innovative tankegang baseret på indsigt og stærke værdier samt solid, lokal forankring går hånd i hånd med de mange muligheder, som det giver at være en del af en stor koncern.

Dragsbæk A/S, med hovedsæde i Thisted, er producent og leverandør af et bredt sortiment af fødevarer til forbrugere og professionelle både i og udenfor Danmark.